Turen gik planmæssigt indtil afrejsen fra Barcelona. Her var flyet forsinket, og det viste sig, at forsinkelsen blev kostbar, fordi vi mistede flyet fra Madrid og sydover. Efter lidt spidsrod mellem de forskellige informationsdiske i lufthavnen, viste IBERIA sig fra sin pæne side og indlogerede os på et luksushotel i Madrid på IBERIA's regning, incl. fortæring.

Det blev om aftenen til en god middag, hvorefter Steen og jeg tog en strøgtur, inden vi gik i seng. Vores plan er, at vi i morgen den 28. maj, inden vi forlader Madrid, skal på Pradomuseet. Men det kan blive svært at nå det inden flyafgang kl. 17.00, fordi der er generalstrejke indtil kl. 12.00, og vi skal være i lufthavnen senest kl. 16.00, d.v.s. forlade midtbyen omkring kl.15.00.

Madrid virker som en hel ordinær europæisk storby bortset fra, at vejret er godt og varmt. Der kom dog enkelte regnstænk. Madrid minder om Århus i forvokset udgave. Der er slet ikke den sydeuropæiske stemning, som man kender fra Frankrig og Italien.

Efter en dejlig nat og et overdådigt morgenmåltid på det 5-stjernede Hotel Husa Princessa, gik Steen og jeg ud for at opleve byen. Vores mål var Pradomuseet. Der var generalstrejke i Madrid fra kl. 5 om morgenen til 12 middag, så vi måtte gå. Alt skulle i princippet ligge stille, men ikke alle forretninger overholdt dette. De faglige organisationer havde "kampagnefolk" ude i byen, så forretningerne måtte have politibeskyttelse. Vi oplevede en række spændende episoder, hvor strejkevagter søgte at komme ind i stormagasiner og råbte slagord og smædeord efter personalet i de åbne butikker.

Efter en spadseretur ned igennem byen og over Plaza del Solvor, hvor byens rådhus ligger, nåede vi frem til pladsen, hvor det spanske teater ligger. Her fik vi lov til at nyde et glas øl i en café, men det var på vilkår, at vi gemte os inde bagved, så vi ikke kunne ses udefra (p.g.a. af generalstrejken). Det var nu ikke en helt almidelig café. Den var meget tyskinspireret og havde været en af Hemmingways stamværtshuse i Madrid.

Pradomuseet rummer en imponerende samling middelalderkunst, og det er naturligvis først og fremmest den såkaldte spanske skole, der er repræsenteret. Da vi ikke kunne klare mere kunst, tog vi metroen tilbage til kvarteret omkring hotellet for at shoppe og derefter den IBERIA-finansierede taxa til lufthavnen. Turen til Cadiz's lufthavn gik planmæssigt, ligesom vi uden problemer fik udleveret nøglerne til den lejede bil og fandt frem til hotellet i Gadiz.

Gadiz er fantastisk fascinerende. Her er tale om en rigtig gammel sydspansk by med snævre gader og et hyggeligt miljø. Det er noget helt andet end Madrid. Vores hotel ligger på San Fransico Pladsen, hvor der er et fantastisk folkloreliv. Vi nød et par pilsnere og en sandwich på cafeen over for hotellet, inden vi gik i seng for at være friske og veludhvilede til mødet i Sevilla den efterfølgende dag.

Det har været en utrolig spændende dag med mange oplevelser. Vi startede fra hotellet kl. 7.30 for at være sikre på at nå frem til Sevilla kommune kl. 10.00. Det lykkedes, men det var med nød og næppe. Allerede kl. 9.00 var vi i princippet i Sevilla, men først tog det utrolig lang tid at finde en parkeringsplads, og den vi fandt var ulovlig, men det gik godt. Vi fik ikke nogen parkeringsbøde. Dernæst lykkedes det os at gå forkert fra katedralen, så det var næsten umuligt at finde vores mødested. Det lykkedes til sidst i rette tid, men kun ved hjælp af en taxa.

Fra 10.00 til ca. 13.00 havde vi et spændende og udbytterigt møde med Isabel Alvarez om vores SAPIC-projekt. Vi fik afklaret de praktiske detaljer. Mødet startede med en kop kaffe i en nærliggende café, og efter mødet præsenterede hun os for den delegerede for det økonomiske område. Den delegerede hedder Antonio Cabrera Jimenez. Han virkede meget interesseret i vores projekt og især meget interesseret i at skabe erhvervsudvikling i Sevilla, når verdensudstillingen slutter.

Efter mødet med den delegerede fulgte Isabel Alvarez os over til rådhuset, hvor Sevilla kommunes protokolchef viste os rundt. Sevilla rådhus er utrolig flot. Den ældste del dateres tilbage til det 16 århundrede, og den nyeste del er fra 1800 tallet. Igennem de seneste 4 år op til verdensudstillingen er rådhuset blevet restaureret og fremstår i dag som et utroligt smukt repræsentationshus. Lokalerne bruges også udelukkende til repræsentation. I den ældste del af rådhuset findes en række smukke malerier malet af kunstnere med tilknytning til Sevilla, og der er fra gammel tid særlige mødesale til henholdsvis vinter- og sommermøder. Den nyeste del af rådhuset er også restaureret utroligt flot og nænsomt og rummer ud over meget repræsentative mødelokaler også en stor værdifuld samling af portrætter af personer med tilknytning til Sevilla

Efter rundvisningen på rådhuset tog vi afsked med Isabel Alvarez. Vi fik en hurtig sandwich og øl på en bar i byen, hvorefter vi hentede vores bil på den ulovlige parkeringsplads og kørte til Expo-udstillingen.

Expo er et storslået kapitel for sig. Vi lagde ud med et besøg i den danske pavillon, hvor vi fik ekspresso og så diasshowet. Det var for så vidt ikke så imponerende. Derefter tog vi en tur med "den lokale højbane", der gav et ganske godt overblik over Expo-udstillingen. Vi så forskellige former for optræden i form af dans fra New Guinea og børneopera, og vi besøgte forskellige pavilloner, hvoraf den irske absolut var den mest interessante. Under vejs fik vi noget at drikke og også en pizza. Det sluttede med spansk folkedans og et besøg i souvenirbutikken, hvor Kurt købte en "bag".

Efter næsten 6 timer forlod vi Expo og satte kurs mod Cadiz. Ved ankomsten til Cadiz fik vi en sandwich og øl på vores lokale cafe på San Fransisco Torvet over for hotellet. Det er et fantastisk torv. Det summer af liv og aktivitet. Både på cafeen og udenfor, hvor unge mennesker mødes, og hvor der er en evig strøm af mennesker frem og tilbage over torvet. Efter flere genstande besluttede vi at undersøge, hvad der gemte sig bag hotelkareen, når der var sådan en folkevandring frem og tilbage. Der viste sig at være et større torv med meget folkeliv. Et folkeliv som også dominerede de tilstødende smalle gader. Vi var enige om, at vi aldrig har set så mange unge mennesker under 25-30 år samlet på et sted. De var inde og mest ude, og selvom der var et leben og en summen, var det hele fredeligt og roligt.

Vi sluttede aftenen på vores café over for hotellet. Vi var utrolig trætte. Det havde været fysisk krævende, men også meget oplevelsesrigt.

Efter morgenmaden hentede vi bilen og begav os ud på den planlagte tur til Gibraltar. Vi kørte over San Fernando og syd på til Tarifa, som er det sydligste punkt i Spanien og det punkt i Europa, som ligger længst væk fra det europæiske centrum. Det er et gudsforladt sted, som virker meget fattigt, selvom der går færge til Tanger. Efter et kort ophold i byen, besluttede vi at køre videre. Jeg fik dog fotograferet det gamle fæstningsanlæg.

Fra Tarifa kørte vi over Algeciras og San Roque til Gibraltar. Takket være Steens erfaringer fra Italien undgik vi at blive snydt af folk, som ville sælge billetter til kørslen til Gibraltar. Gibraltar er en spændende klipppeø, som det er svært at blive klog på. Det er lørdag, og det internationale handelscenter er stort set lukket og dødt. Vi besluttede os derfor til at se nærmere på Algeciras og undersøge mulighederne for at komme til Tanger. Da vi nåede frem til Algeciras, var klokken blevet 16, og vi syntes, at det var for dyrt at tage til Tanger eller Ceuta i forhold til den korte tid, vi kunne være der. Vi besluttede derfor at vende tilbage til Cadiz.

Vejret har indtil nu været overskyet, men det klarede op og blev temmelig varmt. I Cadiz gik vi en tur langs kysten, hvor vi oplevede et ungdomsamatørorkester på en parkeringsplads ved en indgang til Genovaparken. I parken fik vi lidt at drikke og så nogle af dagens bryllupspar blive foreviget. Fra parken gik vi gennem den gamle by og passerede den nyrestaurerede Plaza San Antonio.

Det blev til en god time på øjet, inden vi på ny bevægede os igennem den gamle by til Plaza San Juan de Dios og Plaza Catadral. På Plaza Catadral var der bogmarked og optræden med flamingodans.Vi vendte tilbage til Plaza San Juan de Dios, hvor vi fik en flaske hvidvin og friturestegte blæksprutter til aftensmad.

Vi gik tilbage over Plaza Catadral og markedspladsen. På stamcafeen over for hotellet delte vi det meste af en flaske rødvin, og jeg fik derudover en øl, inden vi trætte og mættet af indtryk gik til ro ved 0.30 tiden.

Vores sidste dag i Cadiz startede omkring kl. 10 efter morgenkaffen med en spadseretur til "Libertad". Her skulle være et interessant kræmmermarked, som vi havde fået anbefalet. Det viste sig at være rigtig, men kl. 10 i Cadiz svarer aktivitetsmæssigt til kl. 6-7 i Danmark. Boderne var ganske rigtigt stort set stillet op, men der var ikke mange mennesker. Til gengæld fik vi et ganske godt overblik over det ragelse, som udbydes. Der er intet af værdi, bortset fra de fisk og skaldyrsrejer, som også sælges her. Vi besluttede at gå en tur langs stranden og så senere vende tilbage til markedet, når der var mere folkeliv.

På vejen oplevede vi nogle af de lokale fiskere. Et par af dem gav anledning til miljømæssige overvejelser, idet de populært sagt stod oven på "Marens røvhul". Her iagttog vi, hvorledes spildevand uden nogen form for rensning blev ledt direkte ud i havet ved en ledning, der kun gik ca. 10 m ud. Steen udviklede på stedet et projekt, hvor Køge kommune sammen med rådgivende ingeniørfirmaer skulle udarbejde et spildevandsrensningsprojekt, som skulle realiseres ved hjælp af EF-midler. Cadiz kunne så få en turistmæssig renæssance som det første sted ved Middelhavet med miljømæssigt ordnede forhold.

Vi gik ad dæmningen ud til San Sebastian øen. Det var lavvandet, og det gav god mulighed for at studere havbunden, hvor lokale folk både samlede skaldyr og fiskede. Selve øen er et militært anlæg og ikke tilgængelig. Bygningerne på øen datere sig tilbage til det 11. og 12. århundrede f.Kr. og er efter bøgerne det ældst bevarede af det historiske Cadiz.

Efter San Sebastian passerede vi "Balneario de la Palma. Anlægget er en ruin, men det har garanteret engang været en flot søbadeanstalt.

Trætheden meldte sig, og vi indtog et par kolde pilsnere på en strandrestaurant. Vejret var trykkende, men solen var ved at få overtag over disen, og de lokale begyndte at indtage stranden samtidig med at tidevandet skiftede fra ebbe mod flod.

Efter de kølige pilsnere vendte vi tilbage til kræmmermarkedet. Det var stadig det samme ragelse, men nu vrimlede det med mennesker overalt. Vi lod os ikke friste, men fortsatte sightseeingen via Plaza Espania, Cadiz's rådhus og den gamle bymur "Puertas de tiera ".

Klokken var mange, og vi forlod nu Cadiz og kørte til Jerez de la Frontera, hvor vi fik pizza og cola. Senere blev det også til en isdessert, inden vi forlod byen og kørte til lufthavnen. På vejen til lufthavnen blev vi vidne til et særdeles grimt færdselsuheld, hvor føreren sad fastklemt og måtte skæres fri.

Turen til Madrid og vores hotel gik stort set planmæssigt. På hotellet drak vi en lille smule chokolademælk med whisky, inden vi gik i seng. Turen var slut, og vi skulle op næste morgen og være i lufthavnen kl. 7.00.

Alt gik planmæssigt denne dag. Vi var dog fra morgenstunden noget handicappet af, at chokolademælken havde været sur. Især Kurts mave led under det, hvilket tydelig kom frem, da vi fik en luftrystetur, inden vi landede i Barcelona, hvor vi skiftede til flyet til København.