IRLAND

25.JUNI - 8. JULI 1998

Den irske natur er smuk, storslået og ofte dramatisk. Nyd den i denne billedserie fra turen.

Årets ferie starter den 25. juni og går til Irland, hvor vi ud over feriedagene også skal på sprogkursus i Castlebar i Mayo County. Vi er selvfølgelig tidligt oppe for at nå flyet kl. 9.00. Mødetiden i Kastrupn er 08.10. Det føles særligt tidligt, fordi vi endnu ikke er kommet over Henrik og Gittes sølvbryllup den 23. juni.

Helt traditionelt starter det hele med de sædvanlige indkøb af duftvand m.m. i Kastrup. Med lidt forsinkelse afgår flyet og vi får en helt problemfri flyvetur. I Dublin er vejret i starten fint. Der er 18 grader og let skyet. I lufthavnen udskifter vi den reserverede Astra med en Vectra, fordi vi efter nærmere overvejelser gerne vil have en bil med automatgear.

Vi har ikke planlagt noget hjemmefra ud over sprogkurset. Vi skal derfor først til at aftale om vi skal gøre Dublin her i begyndelsen eller som afslutning på turen. Overvejelserne foregår i bilen på vej mod Dublin centrum. Vi bliver enige om at vi helst vil vente med Dublin, hvorfor vi med lidt besvær midt i middagstrafikken kører igennem Dublin og finder M11 og N11 til Wexford.

Under turen til Wexford skifter vejret. Der kommer helt i overensstemmelse med vejrudsigten nogle kraftige byger. De er imidlertid overstået da vi ankommer til Wexford. Vi stiller bilen og gør byen til fods. Det er en gammel by med smalle gader. Havnen er ikke mere hvad den har været og det er vores indtryk at det i dag mest er en handelsby.

I Wexford besøger vi den første pub på turen. Her aftaler vi at køre mod Waterford og undervejs finde en B&B for natten. Solen skinner kun afbrudt af enkelte mindre regnbyger under vejs. Sydirland er smuk og meget grøn. Om det er lige så frodigt som det ser ud til er vi lidt i tvivl om.

Vi kører ad R733 mod Duncannon. Her forsøger vi at finde natlogi hos en velbeliggende B&B med flot udsigt, men alt er udsolgt. Undervejs - hvor jeg er ved at bakke tilbage for at læse et vejskilt - møder vi en politibetjent, der spørger om vi er faret vild. Det er vi ikke og da han forstår vores ærinde ringer han hjem til konen, der har B&B en suite. Vi skal bare følge ham og kommer til et vidunderligt beliggende hus med udsigt til vand på tre sider.

Godt indlogeret kører vi ud til Hook Head, hvor jeg fotograferer Lis, havet og fyrtårnet. Derefter spiser vi på en meget velbesøgt lokal udsigtsrestaurant og pub.

Det har været nogle lange dage og vi er lidt trætte. Dagen er jo på grund af tidsforskellen også blevet forlænget med en hel time. Da vi kommer hjem til vores logi:

Hook Haven
Porter’s Gate
The Hook
Fethard-on-Sea
Co. Wexford

opdager Lis, at Anette og Ebbe Otar har boet det samme sted den 15. juli 1996. Ja verden er jo ikke så stor.

Herefter bliver aftenen tilbragt med fodbold, denne dagbog og en lille lur ind imellem indtil vi går rigtig til køjs.

Top

Dagen starter overskyet, men i overensstemmelse med vejrudsigten klarer det op, så det bliver en dag med sol og enkelte regnbyger. Heldigvis regner det kun når vi kører.

Efter en hel traditionel "full irish breakfast" kører vi igennem et smukt sydirsk landskab mod New Ross og derfra til Waterford, hvor vi besøger Reignald - the danes tower og hvor Lis fotograferer mig foran Rådhuset.

Fra Waterford kører vi til Cobh, hvor vi dels besøger den højt beliggende St. Colman´s Cathedral og dels holder sen frokost. Også her bliver jeg forograferet foran City Hall, der er en lille smuk grønmalet bygning ved flodbrinken..

Herefter kører vi gennem Cork mod Cookhaven. Ved Crookstown forlader vi den store landevej N22 og kører ad regionale veje igennem et meget afvekslende og smukt landskab via Dunmanway og Skibbereen til Crookhaven. Undervejs bliver det til en kop kaffe på en traditionel irsk landevejspub.

I Crookhaven indlogerer vi os hos

Norma Walsh & Timmy Joe
O´Driscoll, "Breakwater Valley",
Crookhaven, Skibbereen, Cork
tlf (028) 35443

Vi bliver budt velkommen med velkomstthe. Derefter går vi til "The Cookhaven Inn", hvor vi spiser aftensmad og falder i snak med et irsk ægtepar fra Bellmullet, Co. Mayo. De er begge lærerer og hun driver et B&B:

Máirín Maguire-Murphy
"Drom Cadin"
Belmullet,
Co. Mayo
tlf (097) 81195

Under spisningen, snakken og flere "pints of lager" bliver der også tid til at se England vinde 2-0 over Colombia i fodbold. 1. halvleg er god og underholdende, men 2. er ikke noget at skrive hjem om.

Top

Efter endnu et solidt irsk morgenmåltid starter vi dagen med et besøg på Mizen Head, der er irlands sydvestligste punkt. Det er solrigt og tørt men også "rather windy" derude. Vi har vindtætte jakker på men skal holde på hat og briller.

Det er et barskt område med stejle klipper og næsten nøgne bjergskråninger. Adgangen til fyret sker ad en lille bro over en slugt som adskiller klippeforkanten fra fastlandet. Der er langt ned og det er lodret. På fyret får vi en guidet tur om fyret og dets historie. Vi får også en del billeder af den storslåede natur. Der er en del fugle men de er svære at fotografere.

Det er en god start på dagen med motion og frisk luft. Vi fortsætter i bil langs Dunmanus Bay via Bantry og igennem Killarney National Park. Det er en meget smuk og afvekslende tur med flere stop for at nyde storslåede panoramaudsigter. Vi passerer øde bjergtoppe med nøjsom vegetation og løsgående får men med fremragende udsigter over frodige dale med skove og søer.

Ved Peaken Mt. (1825m) gør vi holdt og besøger en turistbutik med uldvarer og irsk håndværk. Vi lader os ikke friste men nøjes med at "vaske hænder". Efterhånder er vi så forvendte med udsigter, at vi ikke orker at stoppe, da vi passerer det berømte "Ladies View" i Killarney National Park..

Efter Killarney sætter vi kurs mod Limmerick ad N22 og N21. I Castleisland gør vi holdt for at strække ben. Vi nyder en dejlig veltillavet kop kaffe , hvortil jeg får æbletærte og Lis rabarbertærte. Lækre varme sager med flødeskum.

Fra Castleisland kører vi via Limmerick og Tulla til Gort. Landskabet er ikke længere så storslået. Den vej vi vælger - væk fra kysten efter Limmerick er ligefrem rigtig kedelig bondeland frem til Tulla. Herfra og ind over grænsen til Galway County er landskabet igen anderledes med skovklædte bjergskråninger og flotte udsigter.

Lige før Gort finder vi en god B&B en suite:

Laura Nestor
Cedar Lodge
Gort

Vi spiser aftensmad på en lokal pub/ reataurant i Gort. Derefter bliver det til lidt forbold mellem Brazilien og Chile mens jeg skriver dagbog og vi i fællesskab aftaler starten på næste dag. Vi vil Besøge "Clifs of Moher og Burren med dens særegne og barske natur.

Top

Clifs of Moher er også en imponerende oplevelse. Naturen virker ikke nær så barsk som ude på Mizen Head, men klipperne er større og absolut lodrette. Der er virkelig tale om en brat overgang mellem land og hav. Der er også mange fugle her og de er umiddelbart mere tilgængelige for almindeligt publikum. De sidder bogstaveligt som perler på snore og udnytter enhver hylde i de mange skiferlag.

Klipperne bliver gennemfotograferet og billederne fortæller formentlig meget mere end ord kan. Både Lis og jeg fotograferer hinanden på rigtig turistfacon med det sceniske landskab som baggrund.

Som planlagt går turen herefter ind i "The Burren", et helt specielt landskab, som i vores Irlandguide er beskrevet gennem et citat fra Cromwells landmåler, der i midten af 1700-tallet udtaler at landskabet er så brutalt, at der ikke er vand nok til at drukne en mand, træer til at hænge ham i eller jord nok til at begrave ham.

Landskabet i "The Burren" er virkelig anderledes. Det forvandles efterhånden til en bjergrig stenørken med mange sære forvitringer. Der er kun sparsom vegetation og kun med nøjsomme arter, der forbliver "dværge". Vi gør holdt ved "Poulnabrone Dolmen", som er et meget berømt gravmæle fra ca. 2500 f.k. Oppe i højlandet er der en fantastik udsigt over de nøgne grå stenbjerge. På en gang både imponerende og skræmmende.

Turen går herefter den direkte og korteste vej til Castlebar, hvor vi er fremme ved 16 tiden. Med lidt besvær lykkes det os at finde vores logi for den kommende uge::

Macalla House
Lough Lannagh Village
Castlebar, Co. Mayo
Ireland
tlf. +353 94 27111 fax +353 94 27295
(Within Ireland 094)
http://www.loughlannagh.ie 

Det er en helt ny ferieby med alle faciliteter. Som gæster på sprogkursus får vi særlig rabat og kan nøjes med at betale £ 20 pro person pr. nat inkl. morgenmad. Det er ren B&B pris. Vores lejlighed består af et soveværelse med adgang til eget bad. Endvidere er der adgang til en dagligstue og et moderne køkken, som vi deler med tre andre rum. I den første halvdel af ugen skal vi dog kun dele med Mette og Preben.

Mette og Preben ankommer en lille time efter os. Vi er tilsagt til Parlez Pronto Language School allerede kl. 7 om aftenen, hvor Jennifer Healy vil gennemgå vores ugeprogram og give os en sprogtest.. Denne praktiske optakt er veloverstået efter ca. 3 kvarter og vi kan lige (med lidt besvær) nå at købe noget "take away food" til at tage med på pub for at se forbold. Det er en vigtig match ved VM i Frankrig mellem Nigeria og Danmark.

Vi er nervøse for aftenens resultat. Danmark har ikke spillet særlig godt op til VM eller i den indledende runde. Nigeria er storfavoritter og som en irsk kommentator sagde lige efter englands sidste kamp, som vi så i Cookhaven: Nigeria will do them. Det bliver en af dansk fodbolds store aftner. Vi spiller en forrygende god kamp og vinder 4-1 (2-0).

Efter fodboldkampen og adskillige glas lager/ guniness besøger vi McCarthy’s pub på vejen hjem. Det er Castlebars in-sted.

Top

Det er første dag, vi rigtig er på skolebænken. Lis og jeg starter tidligt kl. 08.30 med hver to timers individuel undervisning. Jeg undervises af Jennifer selv og Lis af en lærer ved navn Mike. Efter den individuelle undervisning er der to timers gruppeundervisning med Jennifer og derefter er det Mette og Prebens tur til individuel undervisning.

Efter to timers individuel undervisning er jeg godt ør i hovedet, så pausen på 15 minutter er absolut tiltrængt. Godt at vi kun skal have 4 timer hver dag.

Lis og jeg går efter undervisningen lidt rundt i byen. Jeg prøver at få kontakt til Sean Smyth, men han har ferie. I stedet køber vi lidt ind og tager hjem for at slappe af og få lidt at spise.

Vi spiser aftensmad på Cox, byens "fine" restaurant og går bagefter på pub’en Te Cobeweb, hvor vi aftaler at komme igen til en irsk aften og for at se fodbold Danmark mod Brazilien.

Top

Jennifer fortæller at vi kan møde Sean på McCarty om aftenen til at par glas og at county’et vil give middag på Cox onsdag aften. Om eftermiddagen er der rundvisning i Castlebar af Ernie. Han er både livlig og interessant. Tilsyneladende kender han også alle indbyggere personligt. Vi når kun det halve program fordi Ernie har meget at fortælle og vores tid er knap, da Preben og jeg har lovet at lave aftensmad. Det bliver dog til et besøg på byens ældste pub overfor Welcome Inn.

Det er hyggeligt at købe ind og lave mad sammen med Preben. Alt fungerer perfekt og jeg lader som om jeg er vant til madlavning. Efter den veltillavede middag ser vi England - Argentina på McCharty sammen med Sean, der er hjemme i Castlebar under hele sin ferie. Næste år skal han og familien til Boston.

Det bliver til en del omgange - især for Sean og jeg. Vi skiftes til at donere.

Top

Vi bytter undervisningstid, så Lis og jeg fra i dag først skal møde kl. 10.30. Det giver lidt mere ro til morgenmaden og også tid til at få lavet noget hjemmearbejde. Det er ellers vanskeligt når eftermiddag og aften er fuldt besat med sociale aktiviteter. Prisen er at vi mister nogle eftermiddagstimer til at gøre Castlebar og omegn på egen hånd.

Om aftenen giver Co. Mayo middag på Cox på foranledning af Sean Smith. Hans kone og Pathrick McDermot deltager også.. Det bliver en hyggelig aften med god mad og god stemning. Pathrick kan huske min interesse for fiskeri og gentager den stående invitation til at arrangere en tur for mig. Det kræver dog forberedelse og på grund af vores mange aktiviteter, må det vente til en anden gang.

Top

Efter undervisningen er der fællesudflugt til Foxford Woolmill. Det er dels et fabriksudsalg og et industrimuseum, der meget levende ved hjælp af audiovisuelle hjælpemidler fortæller fabrikkens historie. Det er socialrealisme så det batter. Der er tale om et meget tidligt socialt beskæftigelsesprojekt, initieret og gennemført trods hård godsejermodstand af en nonne.

Jeg har været på møllen før. Jeg køber ikke noget denne gang, men jeg har tidligere købt både tweedjakke og kasket her. Lis køber to flotte halstørklæder. Familien Kolringen køber stort ind. Preben får bl.a. en fantastisk flot oilskindsjakke.

Vi spiser aftensmad på en fiskerestaurant ved navn Key Cottage uden for Westport. Vi er meget individualistiske i vores valg af hovedret, men alle er tilfredse. Preben og jeg får østers. De er meget lækre herovre ved Atlanterhavskysten. Jeg tror, at jeg i alt spiser østers en 3-4 gange på turen og hver gang er det en stor delikatesse.

Key Cottage ligger i retningen ud mod Louisbourgh. Det var her jeg under mit første besøg i Castlebar fik den bedste middag jeg nogen sinde er blevet præsenteret for. Den var fuldt ud på højde med Babettes gæstebud. De andre lader sig let overtale til en aftentur derud. Ruten er i øvrigt også smuk med mange udsigtsmuligheder ud over tidevandsbugten.

I Louisbourgh lykkedes det mig at finde restauranten. Den er blevet istandsat, men er stadig meget hyggelig. Vi får et glas i baren, der absolut er præget af den lokale befolkning. Jeg får tilladelse til at tage et par billeder af baren.

Top

Det er sidste undervisningsdag. Ved lunch - tid er der arrangeret en lille reception, hvor vi får overrakt kursusbeviser og hver en lille boggave med en hilsen fra Jennifer. Der serveres sandwich, vin og chokolade. Stemningen er god og munter. Lis og jeg glemmer helt, at vi hver mangler en dobbelt enetime, men det gør Jennifer ikke.

Efter kurset er vi af Castlebar Kommune inviteret til officiel indvielse af Laugh Lannagh Village, der er finansieret af EU, staten, amtet og kommunen i fællesskab. Den irske taioseach [tisock](premierminister) skal sammen med borgmester og amtsborgmester forestå indvielsen.

Ved ankomsten hilser vi på borgmesteren og to gejstlige, der senere starter ceremonien med at velsigne byggeriet. Mens vi venter på taioseach’en bliver vi opsøgt af Town Clerk J. Condon. Jeg får også lejlighed til at hilse på amtsdirektør xx, som jeg aldrig rigtig er kommet på bølgelængde med. Condon derimod giver indtryk af at være en rigtig irer, åben og venlig.

Jeg fotograferer begivenhederne fra første parket. Da det formelle er overstået griber Condon fat i mig for at jeg skal hilse på taioseach. Han beder borgmesteren introducere mig. Det når han dog ikke og jeg får heller ikke brug for min færdigheder i small talk. Taioseach griber fat i min hånd og siger "How are you feeling?" og han er væk for på tilsvarende måde at hilse på 5-10 mere inden han kører bort. Vi morer os lidt over episoden og går over i receptionslokalet for at få lidt at drikke og spise. Der er trægsel men det lykkes at få lidt.

Om aftenen nøjes vi til Prebens fortrydelse med en hamburger inden vi går på The Webcob for at se kampen mellem Danmark og Brazilien. Den starter rigtig godt. Danmark kommer hurtigt foran, så stemningen og forventningerne stiger. Brazilien udligner dog og kommer også foran inden halvleg. Jennifer er stødt til os midt i første halvleg. Det er en rigtig spændende og velspillet fodboldkamp som Danmark har stor ære af. Brazilien vinder dog 3-2.

Efter fodboldkampen går vi på Welcome Inn Hotel, hvor der er musik og danseaften for de mange vandrer, der besøger byen i anledning af de årlige 3 vandrerdage. Vi lytter mest til musikken. Preben byder dog Lis op til dans. Det bliver en morsom oplevelse for Mette, Jennifer og jeg. Det er en dans, hvor man skal skifte partner flere gange under vejs. Det vil Preben imidlertid ikke og det lykkes også -med lidt held - at undgå de to første skift. Herefter flygter Lis og Preben bort fra gulvet.

Lis og jeg danser -med rimelig succes den sidste dans, der også involverer at vi får en kort svingom med flere andre.

Top

Vores kursus er ikke helt overstået. Vi har stadig en udflugt til gode. Vi skulle have været en tur rundt i Connemara, der ligge på halvøen mellem Galway og Westport. Vi har imidlertid fået turen lavet om, så vi i stedet kommer nordpå. Joe, der kørte os til Foxford, er både chauffør og guide.

På vej ud ad Castlebar kører vi nordpå mod Bofeenaun, som ligger lidt vest for Lough Conn. Det er lidt svært for vi skal først passere de mange vandrer, som lidt før os har forladt byen. De fylder hele vejen og er mindst lige så vanskelige at komme forbi som en tilsvarende stor fåreflok. Vi genkender mange fra gadebilledet og gårdsdagens danseaften. Ernie, vores byguide, er med.

Fra Bofeenaun kører vi mod Pontoon og syd om Lough Conn til Ballina. Vi nyder det storslåede og afvekslende landskab med udsigt over søen. Joe - der også er brandmand - fortæller, at de tit i tørre somre må ud på landet for at slukke ildebrande. De opstår ved selvantændelse eller ofte ved uforsigtig omgang med cigaretskod. Kort tid efter denne orientering kommer vi syd for søen efter Pontoon forbi en nyopstået brand i vejsiden. Man skulle tro, det var iscenesat som illustration. Joe er dog ganske uanfægtet og kører vider. Jeg spørger om han ikke skal gøre noget. Det mener han ikke, da det hurtigt vil blive opdaget af andre og branden vil også blive let at slukke.

I Ballina gør vi holdt for at få noget at drikke og se på byen. Ballina virker større og mere som by end både Castlebar og Westport. Den ligger i bunden af Killala Bay ved River Moy’s udløb. River Moy er en af verdens mest berømte laksefloder og vi får da også lejlighed til at se fluefiskeri fra både de dyre pools og de lidt mere folkelige. Jeg får den idé, at jeg må have nogle af egnes laksfluer med hjem.

Joe har fortalt Preben, at han i Ballina kender et sted, hvor de stadig laver hjemmelavede tobaksblandinger. Der er tale om en pub med tobaksudsalg m.m. Da vi når frem er der desværre lukket, men vi er heldige for værten stikker hovedet ud og åbner biksen, lige da vi er begyndt at se os om efter et andet værtshus.

Værten virker i starten lidt tvær og uoplagt. Han er holdt op med at lave egne tobaksblandinger, fordi der ikke længere er tilstrækkelig efterspørgsel. Helt holdt op er han dog ikke. Han har stadig en enkelt blanding han sælger. Preben får en længere økonomisk forklaring, da han giver udtryk for at prisen forekommer lidt høj.

I løbet af wisky- og tobakssnakken tør værten op og det ender med at Preben vist får lidt ekstra tobak og lov til selv at skænke sig en pint of Guiness. Den bedste Preben nogen siden har fået. Værten bevarer dog en sund skepsis over for Prebens majspibe, som han vist finder uanvendelig.

Vi havde ikke selv fundet et godt fluested nede ved Moy, men på pubværtens anbefaling finder vi John Walkin på Tone St. Her køber jeg først og fremmest 5 laksefluer. Ekspedienten er flink og roser mit valg (som sker helt i blinde) og skriver navne på de enkelte fluer ned. Jeg køber også 6 håndbundne og indrammede ørredfluer.

Efter Ballina går det igen nordpå igennem Killala med det gamle tårn til Downpatrick Head. Det er et klippefremspring, der vil noget. Ud for klippen ligger en meget lille og meget stejl klippeø, der engang har haft fast forbindelse med klippen. Joe fortæller om resterne af et fæstningsværk og hvordan der engang har været helikopterlanding på øen. Han kan også fortælle drabelige historier om hvor farlig klippen er. Fra havet går dybe grotter ind under klippen og et sted er der "hul" ned til vandet. Her er en mor med to børn faldet (eller sprunget) ned og omkommet. Engang havde over hundre irer gemt sig for engelskmanden nede i grotterne. De omkom alle ved drukning, da tidevandet kom og de ikke kunne komme op, fordi de engelske soldater stadig holdt vagt. Et drabeligt men flot sted.

Ved Céide Fields fik vi varm suppe inden vi så udgravningerne og udstilingsbygningen. Céide Fields er verdens ældste kendte landindhegningsområde. Det stammer fra stenalderen og har i mere end 5000 år været dækket af tørv. Udgravningerne syner ikke af meget, men det er spændende når guiden forklarer om fundene, udgravningsteknikken og datidens liv.

Klokken er ved at være mange og sulten melder sig. Joe mener det er særdeles vanskeligt her langt ude på landet, at finde et sprisested. På grund af sulten giver vi dog ikke op og det lykkes - i Bangor tror jeg - at finde en rigtig landsbypub med "food".

Vi er på vej hjem og kører sædvanen tro igennem interessante og smukke landskaber. Vi kommer bl.a. forbi en stor tørvemølle, hvor der udvindes tørv til et stort kraftværk. Joe fortæller, at der er planer om at lukke værket. Der er stadig og vil altid være meget tørv i Irland. Denne industrielle tørveproduktion har imidlertid på bare 40 år fjernet 10.000 års aflejring på et meget stort areal. Vi kommer også forbi den gamle nedlagte jernbane til ???. Også her kan Joe fortælle drabelige historier. I folkemunde blev det sagt at banen både på den første og sidste tur skulle transporte lig. Og det kom til at passe.

Joe fortæller også om Irlands største nutidige problem: EU tilskudene til får betyder, at alle landmænd skaffer sig store besætninger. Fåren spiser så meget på bjergsiderne at vegetationen forsvinder, hvilket øger vinderosionen med nedbrydning til følge. Flere tusind års aflejringer er dermed ved at forsvinde. Hvis udviklingen ikke stoppes vil disse bjergsider med tiden blive helt golde og mere flygtigt materiale vil forsvinde.

Efter afskeden med Joe bliver det til et fælles te og et kort hvil inden vi den sidste aften i Castlebar går på pub for at få lidt at spise, høre irsk folkemusik og måske møde Jennifer på McCarthy´s.

Vi har ikke bestilt bord og er måske også for sent ude. Det er ikke let at finde et sted, hvor vi har lyst til at være og hvor vi kan få mad. Resultatet bliver lidt fast food, der nok stiller sulten men ikke tilfredsstiller vore æstetiske krav. Vi har heller ikke den store succes med folkemusikken. De steder der er musik er mest for unge og med nutidig rock. Vi finder dog et enket sted, hvor nogle meget unge mennesker spiller og synger. På vejen hjem kikker vi inden for hos McCarthy´s. Der er ingen Jennifer eller andre kendte ansigter.

Selv om aftenen har været lidt skuffende med hensyn til oplevelser, så har vi dog alt i alt haft en god oplevelsesrig dag og vi har fået vores daglige ration af lager og Guiness.

Top

Det er dagen hvor vi skal sige farvel til Castlebar. Efter morgemmaden siger vi farvel til Preben og Mette. Det har været rigtig hyggeligt at være sammen med dem.

Under og efter morgenmaden har vi haft gang i vaskemaskinerne, så vi med helt rent tøj kan forlade Castlebar ved 10 -10.30 tiden. Det er faktisk første dag vejret er rigtig dumt. Det er gråvejer med støvregn. Sigtbarheden er ikke bedst til en udflugtdag ud i et storslået landskab. Vejret holder sig sådan det meste af dagen, men der er dog indimellem opklaring og det viser sig at være på de bedste tider for os.

Efter Joe’s råd vil vi tage en tur til Donegal. Vi ville også gerne have været til Nordirland, men det er vi blevet frarådet, da sødag den 5. er den traditionelle dag for protestmarch og der forventes uro. Vi har også en dag mindre end vi troede i starten, så det kan kun blive en kort tur til det sydligste af Donegal.

Vi kører via Bellahy og Sligo til Donegal. Herfra går turen mod Slieve League og Malin Beg. Bortset fra tankning af benzin gøre vi kun et kort ophold i fiskebyen Killybegs inden Malin Beg. Det bliver dog også til et par stop for at tage billeder af de meget smukke panomaramer. Det er et andet og på mange områder mere storslået landskab end dem vi hidtil har mødt og det siger ikke så lidt, men lad billederne tale deres eget sprog.(1,2,3,4,5,6,7,8)

Fra Malin Beg kører vi til Ardara, der er en lille by, som er kendt for sit knitwear m.v. Her køber jeg en kasket i et fabriksudsalg lige før byen.. I selve byen ser vi på en del butikker uden at købe og vi nyder en lille frokost (suppe og sandwich) på en lille pittoresk pub.

Herefter går turen sydover med det formål at nå Dublin mandag midt på dagen så vi får to nætter og en hel dag i byen inden vi skal hjem.

Fra Bundoran kører vi sydpå ad R281 og R207. Igen er landskabet anderledes. Det er mere grønt og mere egnet til landbrug. Det er utroligt så varieret landskabet kan være på så lille en ø. På¨denne strækning støvregner det desværre igen i starten og det tager en del af udsigten.

Vi får natlogi hos et B&B i udkanten af Carrick-on-Shannon:

Padreaig & Mary Doherty
"Doherty’s Country House"
Leitrim Village,
Carrick-on-Shannon
Tlf. & Fax: (078) 20853

Top

Vi kører umiddelbart efter breakfast direkte mod Dublin ad N4. Vi er fremme i Dublin centrum ved middagstid og parkerer i et P-hus ved Brown Thomas.

Eftermiddagen går herefter stort set med at shoppe. Lis køber et par flotte brune sko hos Thomas Patrick of Grafton Street. I samme gade får jeg en trenchcoat hos Marks and Spencer, Ireland. Inden frakkekøbet indtager vi en let frokost i en eropæisk café i en sidegade til Crafton.

Det bliver også til et kik ind i Powerscourt Townhouse Shopping Centre. På vejen tilbage til bilen førsøger Lis længe og ihærdigt at finde en jakke i Brown Thomas, men det lykkes ikke.

Vi har endnu ikke ledt efter logi, så det bliver hovedformålet efter kl. 17.00. Det er svært at køre rundt i Dublin uden et bestemt mål og lede efter skilte og p-plads, så vi tyer for første gang til vores Irlandsguide. Heri udser vi os et lille hotel:

Georgian House
18 Baggot St. Lower
Dublin
Tlf.: 01 6618832 Fax: 01 6618834

Georgian House er et nydeligt familehotel uden luksus men med alle faciliteter. Priserne er efter danske forhold lidt pebrede, £ 118 pr. nat.

Da vi er indlogerede (inkl. p- plads) skriver Lis postkort og jeg tager et lille hvil. Derefter udforsker vi Baggot Street, hvor vi spiser på et ydmygt spisested. Vi når også en enkelt pub inden vi vender tilbage til værelset.

Top

Det er vores sidste dag i Irland og Dublin. Den bliver brugt til at gå rundt i byen for at shoppe og se på byens rum. Det sidste er ret hurtigt overstået. Der er ikke mange spændende huse i Irland og heller ikke mange spændende byrum. Atmosfæren skabes udelukkende af de særegne farvede butiksfacader og skilte. Samt naturligvis også af de mange pub’er.

Vi begynder turen med at gå ned ad Merrion Street Up, hvor vi så nogle regeringsbygninger og indgangen til Natural History Museum. Efter særlig tilladelse af sikkerhedsvagten tager jeg et billede af Leinster House, hvor det irske parlaments to kamre har til huse. Herefter fortsætter vi ad Clare Street, hvor vi kikker på bøger og tøj. Lis falder lidt for en flot jakke i Kilkenny på Nassau Street. Den bliver dog ikke umiddelbart købt. Det kan jo være…

Turen fortsætter rundt om Trinity Collage, ned ad Westmoreland Street, over O’Connell’s Bridge, op ad O’Conell’ Street og derefter op og ned af Henry Street og Earl Street North. Der bliver kikket efter tøj og bøger. Vi begrænser os til lidt bogkøb på O’Connell’s Street. Lis fotograferer mig sammen med statuen af James Joyce på hjørnet af O’Connell og Earl Street North. Forinden har vi nydt en kop kaffe på en café på hjørnet. Her mødte vi en venlig ældre herre. Han underholdt os med nogle irske ordsprog m.v. Hans søn skulle giftes onsdag og i den anledning havde han arrangeret en lille (lidt plat) joke. (Et kort fra en anonym ven med en tegning, hvor manden siger at det er ok at konen går med miniskørt, men han kræver hun går med bh).

Fra James Joyce går turen tilbage til Kilkenny, hvor Lis igen prøver alle jakker, inden hun beslutter sig for at købe den, hun oprindeligt var faldet for.

Dagens anden kop kaffe og sandwich bliver herefter indtaget på en café, der reklamerer med at det sandsynligvis er den bedste i Dublin og at den helt sikkert har den bedste sandwich. Kaffen er nu ikke noget at prale af.

Vi vender nu snuden mod hotellet. Det vil sige vi går en omvej ad Suffolk Street, Andrews Street og William Street South. Undervejs ser vi på restauranterne, så vi har noget at gå efter senere på dagen.. Vi beslutter også at vende tilbage til den første boghandel, vi havde set om morgenen.

På Kildare Street ser vi imidlertid en stor boghandel lige over for National Libary. De har alt og vi foretager de sidste bogindkøb samt en Oxford-orbog på cd. Det er efterhånden længe siden vi har været på rigtig pub, så vi kikker ind hos Freilyes på Merrion Row inden vi lidt trætte når tilbage til hotellet.

Efter et kort hvil gør vi os klar til at gå ud at spise og senere besøge Temple Bar kvarteret. Vi spiser på en italiensk restaurant på Andrews Street. I Temple Bar får vi snuset lidt til den særlige pubstemning og ser fodboldkampen mellem Brazilien og Holland. Brazilien vinder med bevær efter straffesparkskonkurrence.

Hjemme på hotellet godt 11 pakker vi kufferterne, så vi er klar til afrejse umiddelbart efter breakfast.