Anna E. Munch (1876-1960) levede et virksomt liv som kunstner med en god blanding af små og store opgaver præget af hendes grundtvigianske livssyn med et dybt engagement i det nationale, i højskolekredse og i kvindesagen.
DEN UNGE ANNA
havde i forhold til mange af sine samtidige kolleger en privilegeret opvækst. Hendes barndomshjem var gennemsyret af kærlighed til kulturlivet. Faderen var den norske digter Andreas Munch. Hendes moder Amalia blev som barn adopteret til Aalholm slot på Lolland. Forældrenes hjem i Danmark og Norge blev åbne samlingssteder for norske og danske litterater, komponister, musikere og billedkunstnere. Der var en imødekommenhed over for det nye, samtidig med at gamle værdier sattes højt. Ved Andreas Munchs død, da Anna var otte år, kom moderen til at stå for Anna's og søsteren Helga's uddannelse. Den ene skulle være maler, den anden fotograf.DET NATIONALE:
Moderen engagerede sig i 1864 stærkt i plejen af de krigsramte. Der oprettedes ganske enkelt lazaret på Aalholm. Langt senere viste den nationale selvforståelse sig i Anna's engagement i genforeningsspørgsmålet, da hun skænkede to værker til "kunstnergaven til Sønderjylland" og lavede et postkort, et træsnit og julemærket 1919 med typiske nationale genforeningsmotiver: Mor Danmark og DannebrogHun arbejdede videre med de kernedanske motiver i illustrationerne til S. Tvermose Thyregods trebindsværk "Sagn og historier om danske mænd og kvinder". Enkelte af motiverne herfra bearbejdede hun yderligere i det store tredelte maleri "Jellingstenen hugges" til Grænsehjemmet i Kollund
HØJSKOLEN:
Gennem moderens tilknytning til Vartov i København (N. F. 5. Grundtvigs valgmenighedskirke) og Anna's egne kunstnervenner, Niels Hansen Jacobsen, Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns, blev hun naturligt en af højskolekredsens kunstnere.Til Højskoleforeningens sal i København (Forhåbningsholms Allé) afsluttede hun i 1905 det store maleri "Livsaldre". På Fyn løste hun to store opgaver i samme regi: en bagvæg i festsalen i Odense Højkolehjem, nu Henriette Hörlycks private skole, samt en udsmykning af Fyns Forsamlingshus (nu nedlagt). Alle tre
fresker er med ærkedanske motiver, det blide landskab og danske typer i alle aldre, fra by og især land.
KVINDESAGEN:
Sammen med forfatteren Sophie Breum, som hun havde mødt omkringårhundredeskiftet og siden delte hjem med, var Anna E. Munch optaget af kvindesagen. De to kvinder var godt økonomisk stillet via arv, hvilket gav dem mulighed for at hellige sig arbejdet med at skrive henholdsvis at male.
De to kvinder beskrives som diametrale modsætninger. Malerinden var lyshåret, rolig og velafbalanceret, medens forfatterinden var mørkhåret, urolig og ilter. De havde haft nogenlunde samme opvækstvilkår. Sophie Breums fader, Odense-købmanden Ignatz Breum stiftede "Ignatz og Anna Breums Stiftelse, friboliger
for ugifte døtre, eller enker efter frimurere, købmænd og håndværksmestre i Odense. Hans sociale engagement påvirkede datteren, som arbejdede aktivt i Dansk kvindesamfund
I 1911 tegnede Anna E. Dansk Kvindesamfunds banner, der nu opbevares på Nationalmuseet i Brede. Under en række harmoniske tidstypiske bogstaver ses i midten den unge danske kvinde med et guldhorn, indsat i en dekorativ ramme af løvværk.
Gennem bekendtskabet med Sophie Breum kom Anna i kontakt med nogle af samtidens kvindelige forfattere. Hun illustrerede en række værker, i særlig grad af Sophie Breum og Astrid Ehrencron Kidde, men hun udførte også omslag og vignetter til Hanssigne Lorenzens (pseudonym Sven Tange) bog: Arveguldet fra 1919.
KERTEMINDE:
De to kvinder opførte i 1911 en fælles sommerbolig "Østenkrog" ved Nordstranden i Kerteminde efter tegninger af arkitekt Niels Jacobsen, som Anna havde arbejdet sammen med ved et par af sine udsmykningsopgaver i Odense. Tilknytningen til Kerteminde og de fynske malere satte sit præg på Anna E. Munchs formsprog og virke. Se illustrationen: To brødre, 1923 samt "Frugttræ" fra 1921.NORDVESTJYLLAND:
Anna opholdt sig flere gange med sin moder i årene 1892-94 i de barske egne omkring Svenstrup, Grønnestrand og Svinkløv. I hendes senere værker møder man hendes hyldest til befolkningen på den barske kystsstrækning i malerierne "Hjem fra kirke" og "Livsaldre" malet efter navngivne modeller.På Hjørring Kunstmuseum opbevares hendes skitsebog med studier fra egnen, skabt
over en lang årrække
Søsteren, fotograf Helga Munch, valgte at bosætte sig i Vester Svenstrup og Anna bevarede derfor forbindelsen med egnen.
Efter søsterens død blev hun en tilbagevendende gæst i pensionatet hos familien Søndergaard i Grønnestrand.
Senere i livet, i 1942 da hun udførte
altertavlen til Hjortdal Kirke, anvendte hun skitser af personer, hun havde mødt under sine første besøg på egnen.Altertavlen er trefløjet. I midten ses på traditionel vis en engleskare, men på sidefløjene har hun givet plads til lokalbefolkningen og landskabet omkring kirken.
ANNA E. MUNCH
kom til at arbejde med mange forskellige teknikker Først og fremmest med olie på lærred og store freskoudsmykninger, men også med tegning, akvarel, tempera, træsnit og skulptur, samt blandt andet et gravmæle overmoderen, et granitrelief "Den gode Hyrde" over indgangsdøren til kirken i Ringe og Sophie Breums gravmæle.
Sophie døde i 1935 i deres fælles lejlighed i Frederiksgade 5 i København.
Anna F. Munch flyttede til en lejlighed med atelier på Nordre Fasanvej 78, som nabo til Niels Larsen Stevns.
Hun døde den 9. november 1960 på Frederiksberg og hun ligger begravet på Vestre Kirkegård i København under det relief, som hun i sin tid havde udført ved moderens død.
En del af hendes arbejder kan ses blandt andet i:
Lindevang Kirkes menighedshus i København,
Altertavle i Sejlstrup Kirke, Mesinge Kirke, Espe Kirke, Ringe Kirke, Højby Kirke.
Kilde: Teresa Nielsen, Museumsinspektør, Vejen kunstmuseum, Katalog